Projekt

Jeg har mange års erfaring med at styre store projekter i mål. Det motiverer mig at få alle dele af et projekt til mødes. 

Projektledelse:

Jeg har været projektleder på en række store og forskelligartede projekter. I 2022 blev jeg tilknyttet som stakeholder manager på Nordhavnstunnelen med ansvar for at håndtere interessenter i tæt samarbejde med Vejdirektoratet, som er bygherre på tunnelen. I mere end 10 år stod jeg for al kommunikation på dels BLOX (2008-2018) og Kvæsthus- og Sankt Annæ Projektet (2011-2017). De to sidstnævnte projekter var et par af Realdanias flagskibsprojekter. At stå for al borgerdialog, naboinformation, første spadestik, større events som Åben Byggeplads, første spadestik, Kulturnats- og åbningsarrangementer m.m. kræver god projektledelse og -styring.

Tilbage i 1998-99 var jeg leder af landsindsamlingen i Danske Flygtningehjælp, "Flygtning 99 - Hjælp uden Omveje". Her skulle måneders arbejde kulminere over hele landet i løbet af tre timer på én enkelt eftermiddag! Det er den landsindsamling som i nyere tid har indsamlet det største beløb: 50 millioner kroner.

Jeg har også været projektleder på forskellige publikationer og bogproduktioner. Senest bøgerne "Kvæsthusmolen og Sankt Annæområdet - et enestående område midt i København" og "BLOX".

 

Koncept:

I min terminologi er et koncept en idé, der er beskrevet så udførligt, at andre kan udvikle en drejebog eller projektbeskrivelse på baggrund af konceptet og effektuere den. Jeg har, i samarbejde med Nanna Kalinka Bjerke, udviklet koncepter for bl.a. Socialdemokraterne og Realdania. Her blev nogle af de aktuelle koncepter realiseret som konkrete projekter.

Jeg har endvidere udviklet koncepter for konsulentvirksomheden KaosManagement og undervisningskoncepter for blandt andet Dansk Musikerforbunds kursuscenter, artlab.